Til forsiden Foto: Amalienborgmuseet
Forside  Historien 
Knyttet til historien | Slægtstavle | Våben | Flag | Krone | Monogrammer | Bryllup |
Christian 10.

 

(Født 1870) 1912-1947

Den 9. maj 1945 genåbnede den danske Rigsdag efter befrielsen fire dage tidligere. I spidsen for den lykkelige begivenhed stod kong Christian 10. der under hele besættelsen havde været et symbolsk samlingspunkt for danskerne. De seneste to år havde kongen ført en tilbagetrukket tilværelse efter et styrt fra sin hest. Han sad nu meget i kørestol og ønskede ikke at vise sig offentligt.

Christian 10.s regeringstid var lang og begivenhedsrig. Han var en aktiv deltager i politiske anliggender og sad på tronen under to verdenskrige. Da Danmark genvandt den nordlige del af Slesvig ved folkeafstemningen i 1920, kom kongen og regeringen på kant i spørgsmålet om Flensborg, der forblev på tyske hænder. Kongen fyrede sit ministerium og forårsagede dermed Påskekrisen, hvor det danske monarkis fremtid vaklede for en stund. De stemmer der krævede republikkens indførelse, forstummede dog da kongen besindede sig og udpegede et forretningsministerium, der skulle udskrive nyvalg og genoprette normale tilstande.

Tilbage
  Kongehuset.dk
Oversigt | Søg | Kontakt | Udskriv Handicap-egnet version